At være med det hele

Mindfulness for begyndere og advanced
Dharma på dansk.

Psykoterapeut og  Certificeret Meditationslærer
MBSR Agent of Change Fascial flow
Birthe Moksha


Vinden har lagt sig,  vandet er i normal højde, bølgerne er stille og rolige, som sindet der lægger sig  efter en indre storm, og vi kan trygt sejle fra øen. Velkommen til 2019

Pludselig var der en ændring jeg ikke havde forudset eller planlagt. Jeg var strandet på Drejø en meget skøn  lille kærligheds ø, i et døgn lige efter nytår. Et døgn der åbnede op til indre refleksioner efter 5 skønne og intense dage med en  dejlig gruppe praktiserende på Nytårs silent retræte på den skønne ø i det sydfynske ø hav. Inspireret og dybt taknemmelig over vores retræte, vores  oplevelser i meditation, i stilhed og i et healende respektfuldt fælleskab og deltagernes delinger og individuelle samtaler vil jeg dykke lidt ned i den oprindelige intention med mindfulness og vores  indre praksis.

Hvad er det egentlig vi ønsker i vores liv : Ro, fred, mere overskud, tilgivelse, medfølelse,glæde, sundhed, tilfredshed med livet som det er.  mm

Hvordan vi svarer an i livet, vores ansvar, vores  korte og følsomme menneskeliv.

Hvordan møder jeg det der sker inden i mig og udenfor mig ???  Kan jeg overhovedet kontrollere noget af det der sker i mit liv? Spørgsmål der vil komme på en spirituel rejse.

Jeg har reflekteret over en tendens der ligger implicit i mindfulness bølgen, du skal ”bare være med  det hele” ” Jeg ønsker at være nærværende ” hvad betyder det egentlig ?? ved vi overhovedet hvad det vil sige, nærværende med hvad , og hvordan nærværende og jeg har lyst til at folde det lidt mere ud  oven på 5 dages Silent nytårsretræte på Drejø.

På retræten var der en form for rød tråd, hvor mange ad de praktiserende deltagere  oplevede at være i situationer, som var udfordrende og krævende hvor det ” bare at være med det på en måde gør det værre ulideligt  eller holder fast i selve grundlaget, eller rettere årsagen til at det opleves som lidelse. Vi må kikke inde i årsagerne til vores lidelser, udfordringer og årsagen ligger mange gange i den måde vores sind er konstrueret på. Altså der er ikke nogen fejl som skal udbedres.

Jeg har meget lyst til at undersøge og se på årsagen til at vi  ofte reagerer uhensigtsmæssigt på situationer, hvor vi gerne ville have at det var anderledes, eller gør en masse for at det ubehagelige ikke opstår, vi navigere uden om mere eller mindre bevidst og vågent.

Men når det sker, i vores liv at vi rammes at en alvorlig sygdom, kroniske smerter, et traume der vender tilbage igen og igen, PTSD, Post traumatisk stress, en  voldsom ulykke, tab og stor sorg, stress og fyringer og ompladseringer på arbejdspladen mm. Ja så oplever vi at vi er fortabt, og overladt til at klare det på bedste vis. Når vi praktisere, meditation, vil vi opleve at vi bliver mere  fleksible og bløde i sindet, mere favnende og rummende også overfor det som vi ikke ønsker er hændt for os. Det skyldes at vi har en automatiseret vane, som vi nu kan bringe opmærksomhed ind på, en vane der hjælper os til at være tilstede også selv om det er svært og vi har automatisk lyst til at løbe væk fra det  eller dissociere, kamp, flugt, frys .. reaktionerne. Symptomer og adfærd der udspiller sig i vores nervesystem.

Vi kan  opdage at vi er i en slags drømme verden hvor alt er godt og det som egentlige var svært, er lagt bagud i en tåge,  ingorence eller vi kan opleve at en bølge af indre emotioner, angst eller vrede / irritation rejser sig , ”så gør dog noget”  en indre kraft til at der må ske en ændring, jeg holder det ikke ud, lige som det er lige nu. Det skal være anderledes.

I buddhistisk filosofi / psykologi, Dharmaen kalder vi det at  noget opleves træls, bøvlet, irriterende eller på Pali : Dukkha. Der er noget som ikke er som det skal være. Jeg er ikke helt tilfreds.

Årsagen til dukkha er, at vi har et skrøbeligt liv med følelser,  at vi har en sårbar krop der kan opleve sygdom, at vi gennem livet vil opleve svære hændelser, miste nogen vi holder af , miste funktioner, ikke altid få det vi ønsker os   mm. Alt dette tager vi meget personligt da vi tænker at det er noget der opstår i mit liv, men vi glemmer at se at det er en del af de menneskelige vilkår og det behøver ikke at være trist. Tværdigmod giver det os en styrke til at indse, at vi ikke behøver at bære det individuelle så tungt,  men at der er fælles vilkår, at vi er forbundne som mennesker Det skyldes at vi har denne levende foranderlige krop og lever i en verden af evige forandringer, intet er stabilt, det vi tror på kan ændre sig fra det ene øjeblik til det andet, mange gange sker det meget langsomt og vi opdager det ikke. Kan vi bære det hele lettere, også vores egen historie og  de indre fortællinger der ofte står i vejen for at se klart .

Her er mindfulness fordybelses praksis meget hjælpsom, så vi kan være vågne ind i den forandringsproces der foregår løbende,  hvad er det egentlig der opleves, holder jeg fast i noget der ikke længere er virkeligheden og hvem er det der oplever ??.

Kan jeg med min praksis undersøge alle elementerne, både det jeg oplever,  mine sanser, oplevelser mm det som lander i sanserne, lyde, tanker ,følelser, mm  mit forhold til det jeg oplever ; attraktions og aversion eller ligegyldighed og undersøge den/ det  der oplever, altså min bevidsthed eller rettere bevidstheden.

Gennem MIndfulness hører vi ofte;  ”bare vær med det”, træk vejret dybt mm , slap af, tag det med ro , mm  men det kan være en misforståelse, og jeg er meget ked af den opfattelse af så smuk og dyb  en tradition, at den er blevet misforstået til endnu et quick fix eller slow fix det er stadig et fix, der har en intension og at  ville ordne situationerne.

Jeg vil udfolde en dybde, og  indsigt og compassion som må være tilstede for at vi kan få den virkelige  glæde af mindfulness, den bevidsthed, der er opmærksom uden at bedømme og vurdere, som er transparent og åben og forbundet med andre, som indeholder spiren til klarhed og indsigt i livet.

Jeg er dybt taknemmelig over den indsigt og dybde jeg gennem praksis har modtaget fra mine Dharma lærer Erik Pema Kunsang DK og Christoffer Titmuss UK

For at vi kan bevæge os ind i sindets dybde  må vi have etik og værdier for at støtte den retning vi virkelig ønsker i vores liv og i vores meditationspraksis.

At sætte sin retning og intension fra hjertet, at skabe sig en form for beslutningsønske inden i, beslutning om at leve det mest gavnlige i dit liv til glæde for dig selv og for andre, at være et godt menneske. At leve den bedst version af dig selv.

At sætte sin intension med meditation, er en måde vi kan skabe daglige forandringer, i vores nære liv lige der hvor vi bor, ikke i fremtiden eller et andet sted men lige nu og her.  Uden den rette intension og indsigt kan vi risikere at vi ikke har en gavnlig retning på vores praksis, men på sigt oplever at vi kører i tomgang

Gennem ”at sætte en intension”, en retning  i din praksis vi du opleve at du får mere retning i dit liv, ikke kun i din meditation,  du vil på sigt også være nødt til at fjerne de blokeringer der bliver ved med at ligge til grund for dit ubehag i livet, din lidelse. Rettere sagt, der hvor du ikke kan være dig selv,  ”være i stue med dig selv” eller komme i nærheden af din dybere intension i livet. Kærlighed og glæde.Hvad er roden til din lidelse. Eller hvad er det der skyger over dit spirituelle lys.

Første trin er at erkende de lag af slør der ligger  mellem dig og virkeligheden, og så efterfølgende med meditationspraksis undersøge og opløse de forhindringer du oplever på vejen.

Forhindringer hvor du på mange måder er nødt til at gå væk fra dig selv, i form at overarbejde , kontrol af dig selv og andre, performance, kroniske smerter, fantasier og drømmeverden, vurdering af andre og dig selv, uhensigtsmæssig adfærd mm.

I Rumis digt ”Gæstehuset” siges det så  smukt at ALT det der kommer fra den anden side, kommer tid uventet,  med et budskab, men hvad er egentlig budskabe?? Har livet noget til os vi kan lære når vi tager imod det.

Jeg vil gerne dele en dyb personlig erfaring som har bragt mig meget  ind i stor taknemmelighed over min praksis, at jeg tog mig tiden til at dykkede ned i den oplevelse af modstand. Jeg havde  overhovedet ikke lyst til at byde det velkommen, ville helst sige nej tak. Lukke døren igen. Holde det langt ude, men det stod derude, livet havde noget til mig der bankede på i mit gæstehus.

Jeg var blevet bedt om at lave  en mindfulness workshop gennem Mindfulnessforeningen ,  foreningen for MIndfulnessprofessionelle hvor jeg er med i en projektgruppe, hvor vi samarbejder med Livskraft, en organisation der tilbyder cool camp  for cancerramte børn og unge og deres søskende og forældre.

Det satte mange processer i gang hos mig, første reaktion var at det kunne jeg ikke,  jeg ville gerne lave programmet, men egentlig helst ikke undervise, jeg som ikke havde erfaring med at arbejde med børn, ud over at jeg er forældre til to voksne børn. Nedenunder sansede jeg  min egen angst for at mine børn skulle være syge, angsten for at miste mine børn, at det kunne ske for mig og mine børn.

Procesen åbnede op til det at være et levende menneske med sårbarhed, at leve med en  ricko for at blive syge, miste livet, ikke have kontrollen eller miste barndommen fordi sygdomme  hele tiden overskyggede tilværelsen. Det var jo en meget begrænset måde at anskue det på og jeg måtte sidde mere på puden, med denne udfordring. For at jeg ville være i stand til at give børnene og søskende og forældrene en indsigt i det at være med det mest svære,  angsten, nemlig det ukendte og fortsat have en taknemmelighed og tilknytning til livet

Jeg måtte selv dykke ned i det ukendte, og  i mine drømme begyndte at vise sig at jeg som ung selv havde være syg, jeg genoplevede min egen angst, ved at være syg, og jeg har trods mange års terapi mm ikke været i den direkte kontakt med den skræmmende og uvirkelige oplevelse af  at være undermistanke for at have en meget alvorlig lidelse. Jeg kunne ikke dele det med nogen, lukkede mig inde i mig selv og isolerede mine følelser, til at jeg blot kunne klare indlæggelsen og undersøgelserne. Jeg indså nu hvor bange jeg egentlig var, mest bange for det ukendte, alt det jeg fremover skulle passe på  alt det jeg ikke måtte deltage i for ikke at forværre det hele , ville jeg kunne have et almindeligt ungdomsliv?

Det blev et alvorligt vendepunkt i mit liv. Ved at bruge min praksis til at se inde i det der skete dengang og erkende alle de omstændigheder der var tilstede,  denne sammensathed. Al den skam og skyld der var forbundet med det som var sket, alt det havde jeg nu en mulighed for at forløse og give slip på . Ved at se vores traumer som sammensatte konstruktioner kan vi opløse tilknytningen og identifikationen. Hele komplekset var sammensat og det var jo ikke kun mig, det var min familie og deres måde at møde mig på, mine venner og skole og fritids kammarater hele mit netværk, var en del af den proces.

Gennem dyb meditationspraksis  og stilhed, fik jeg mulighed for at få det op i lyset på den ny måde, en måde hvor jeg kunne være med mig selv i den hvide sygeseng, alene stivnet af angst  og fortvivlet. Nu kunne jeg med min klare bevidsthed, se at jeg var såret og meget bange og kunne begynde at tage mig at mig selv, med en indre kærlighed og omsorg.Der hvor jeg tidl ikke kunne være sammen med mig selv, svigtede mig selv,  jeg kunne ikke være med det jeg oplevede, her kunne jeg nu træde ind op opløse identificationen

Jeg fik en dybere indsigt i den kompleksitet der  er tilstede når vi oplever det ukendte og vores møde med det , og gennem transformationen åbner der sig  et klart rum uden identifikatio, og indre frihed opstår.

Mit arbejde med at møde den modstand, har efterfølgende bragt så meget andet med sig og af sig selv skabt en forandring, jeg har  med min praksis åbnet op til den indre healende forandring, som sindet af sig selv er i stand til.

Vi kan til enhver tid, møde os selv der hvor, vi har svigtet os selv og der hvor andre har svigtet os og der hvor vi har svigtet andre.

Mindfulness  og indsigts meditationspraksis bliver på denne måde en meget dyb spirituel  indsigts praksis, hvor vi bliver i stand til at forandre fortiden gennem vores forhold til fortiden, ved at se hvordan den lander i nutiden, vores forhold til nutiden som det sted vi kan udvikle os . Gammel karma lander på en ny måde i nutiden og vi bygger ikke mere ovenpå.

Vi ser nu hvordan fortiden lægger sig som et slør og giver forvrængninger ind i virkeligheden og nutiden, så vi ikke er i stand til at opleve nutiden og nuet  som den virkelig er med dyb glæde, forbundenhed og taknemmelighed og lysten til at alle mennesker må være fri fra lidelse og leve et liv til gavn for alle.

Når vi sidder i en meditation med vores egne sansninger, i form at en  indre pressen i kropssindet, uro i tankerne, bekymringer mm er det meget gavnligt at forbinde sig med ønsket om at andre mennesker med de samme udfordringer må opleve glæde og forbundenhed og kærlighed. Den varme  og venlighed det frembringer at ønske til andre, giver en venlig varme og glæde der også er hjælpsomt for din egen indre proces , og du vil gennem forbundenheden give lidt mere slip på dit eget.

Denne modstand kan vi også opleve i kontakten med klienter, patienter,  elever mm måske du bare oplever det som en lille subtil sansning, noget der  lukker sig, overhører du det, når beklagelserne bliver for meget, lidelsen for stor, hvor er du med din bevidsthed er du fortsat rummelig, kærlig og empatisk eller har du lukket ned  Tør du mærke din modstand, din subtile lyst til at det skulle være anderledes.

Når vi gentagne gange oplever at vi må lukke ned,  gøre os følelsesløse / tomme, er vores liv ikke i en direkte kontakt  med selve livskilden, så er det svært at vokse og bringe indsigt ind i enhver situation, vi må som det første se at det er sådan det er og her er vores mindfulness bevidsthed og  evnen til indsigt uden fordømmelse guld værd.

Når vi træder ind i stilheden på meditationspuden eller på en retræte er det  for mange for at komme tættere på roen og freden, mange oplever at det nu er muligt at se og erkende alt det som i hverdagen er fuldautomatiseret. Nu har vi en reel mulighed for at vælge en mulighed for at skabe en forandring. Det er for svært når i vi er i vores almindelige travle bevidsthed, det daglige hamsterhjul.

Indsigten erfarer vi først når vi bruger vores evne til indsigt Vipassanya denne evne ligger  ofte efter evnen til at skabe ro i sindet Shamata.

Vi må have ro i sindet som det første overhovedet, for at  vi kan se hvad der sker, og hvordan det som sanses er sammensat af  forventninger, skam, skyld, pres, vores syn på livet , drømme, modstand, craving mm  og så se det sammensatte og give slip på det. Se tomheden inde i konstruktionerne. Det er ikke vores, vi kan ikke eje det, vi kan opleve  det som forbigående og visheden om at det forandres er med til at vi ikke behøver at holde det fast som vores personlige. Og der bliver mere plads til selve livet og den glæde der er ved blot at være tilstede.

Vores indre krav til perfektionisme, max ydeevne, ønsket om at blive set, skabe succes i livet   en trang til gøren og handlen hen imod det bedre hele tiden, en form for grådighed, craving og klinging, at holde fast i,  hen imod et andet sted end der hvor vi er lige nu. Vi vil simpelthen have det på en anden måde.

Det skaber en evig indre jagt, efter noget andet, og nervesystemet har meget svært ved at berolige sig selv.  Når vi har gamle traumatiske hændelser med i vores bagage, eller er udbrændt efter mange års arbejde med mennesker i kriser mm  vil vores reaktionsmønstre allerede være grundlagt der, og vi vænner os til at være den der udafreagere, med vrede og irritation , eller  intellektuel argumentering ude af kontakt med kroppen og følelserne, en overlevelses strategi, eller lukker ned ” fryser ” og stivner og bliver handlingslammede .     

Mindfulness invitere dig og din bevidsthed  til at undersøge hvordan du er sammen med dine sansninger og oplevelser og hændelser der feks kommer uventet og  nogle gange ubelejligt og som på sigt skaber lidelse eller stress, og irritation i situationen.

Alt  det der fungere behøver vi jo ikke hjælp til, det skal vi bare gøre mere af , det er i de situationer at der sker noget vi gerne ville have var anderledes, det er her vi opbygger en indre spænding og ophobede emotioner.  Kunne det ikke snart holde op , ; Nej ikke nu igen , ikke mig igen osv.

Når vi går  i det gennem længere tid, vil  kroppen og sindet reagere med en  form for kronisk stress reaktion, vævet, især bindevævet og hjernen, og den indre balance  belastes og vi får symptomer i form af indre uro og rastløshed, tankemylder dårlig nattesøvn, træthed opgivelse , udmattelse, smerter og angst og udfordringer ved at være i tætte relationer. Vores sind arbejder hele tiden på højtryk med at finde andre muligheder, og det er en super sund reaktion , oprindelig tænkt som en redning for noget der var ved at belaste os så vores liv var truet

På mange af mine forløb og i min undervisning og i min terapi, gennem over  30 år har jeg oplevet deltagere med mange store udfordringer i form af alvorlig sygdom, cancer, voksenmobning, på arbejdspladsen, sygt barn, syge forældre, tårnhøje urimelige  krav på studiet, komplekse opgaver på jobbet, kriser i parforholdet, her duer det bare ikke at sige ” du skal bare være med det” desværre er det sådan mange opfatter mindfulness kulturen, at den er  primært individorienteret og at den derved sikrer at vi kan fortsætte med at yde på arbejdsmarkedet uden at bryde sammen, eller give op og række ud efter den hjælp og den forandring som hele systemet kaldet på.

De sidste par år  har jeg efteruddannet mig og deltaget i intens træning i både  Mindfulde forandringsprocesser Agent of Change et internationale program for mindfulneslærer  og undervisning og fordybelse i Dharmaen på Boddhitræning med Dharmalærer Erik Pema Kunsang.

Jeg vil ud fra det komme med vinkler som jeg foreslår  er nødt til at have med i vores formidling og forståelse af mindfulness for at vi ikke ender med at et dybt seriøst program/ intension  bliver endnu et quick fix vi kan tilbyde og så bare fortsætte hamsterhjulet, nu med mindfulness som kan optimere din yde og arbejdsevne, men egentlig evner at transformere  den vanskelige situation til tillid , glæde og taknemmelighed.

Vi er nødt til at se ind i sindet og se hvad der er som skaber vores frustrationer og skuffelser , go tristhed indre bebrejdelser mm

Den indsigt vi opnår når vi fordyber os i meditation har så stort potentiale som ofte ikke er foldet ud, fordi vi  ofte stopper processen når det kræver dybe forandringer. Forandringer er vanskelige og vi undgår dem tit , eller forandrer os hele tiden. Det kan betyde at vi fortsætter med en livsstil der på mange måder bliver ved med at vedligeholde vores symptomer og uhensigtsmæssige adfærd, samtidig med at vi praktisere både yoga og mindfulness, uden indsigt og en dybere forståelse  bliver det tit til en kradsen i overfladen og vi bliver ved med at løbe som en hund efter pinden, symboliseret med de emotioner og reaktioner som løbende opstår i sindet, og vi er hele tiden på spring til at løbe efter emotionerne.

Kan vi med ægte dyb indsigt og refleksion  se hvad er neden under det hele, og er der her en indbygget evne til transformation, som et agern  der er skabt til at blive til at træ, har vi på samme måde et sind der dybest set er skabt til at folde sig mere ud og stråle mere og bære større klarhed.  

Når vi møder en hændelse, en oplevelse i livet, press og stress  og vores emotioner er meget involveret, sker der tit en spontan automatisk reaktion udad mod andre eller indad mod os selv,  som en slags modsvar på vores oplevelse. I form af en indre bebrejdelse eller indre kritikker, dommer. Er du nu her igen etc,, med en hård stemme mod sig selv  en stemme vi ofte ikke ville bruge mod andre.

Vi tror at vi kan retfærdiggøre situationen på den måde ved at sætte os selv for en indre domstol og så efterfølgende give os selv en straf. Alle de følelser og stemninger der opstår i det indre, er mange gange større og mere giftigt  og mere skadeligt end det ydre, der satte det i gang, det foregik jo kun udenfor .

Vi taler om den 1 pil som den hændelse der får det hele til at ske, og den anden pil er det som sker i dit indre af tanker og følelser som en form for  automatisk respons på det ydre .

På 8 ugers MBSR  og andre MBI mindfulness  baserede grupper og på stilheds retræterne lærer vi at undersøge de fornemmelser der opstår når vi har en ubehagelig oplevelse, i kroppen,  i sanserne i tankerne og følelserne og de eftertanker der opstår. Den proces bevidstgør vores automatik og sætter os mere og mere fri til at handle på en ny måde.

Vi har brug for hjælp og støtte  til at foretage forandringer i vores liv, mange har ønsket om det ene eller det andet, som de ved er bedre for dem , gennem dharmapraksis kan vi løbende justere vores liv indefra,  så vi hele tiden fremstår som en mere ægte version af os selv , til gavn for os selv og for andre. Herfra kan en egentlig spirituel opvågen opstå. Hvis vi springer den del over der handler om det helt almindelige menneskeliv,  ricikere vi at lave en form for bypass, hvor vi nok får mere energi og overfladisk glæde, men vi kommer ikke ind i den dybere glæde der ikke er så afhængig af omstændighederne og som er mere bæredygtigt i en omskiftelig verden og i et omskifteligt sind.

 

Må alle levende væsner være i stand til at se klart
og møde sig selv og andre med indsigt og kærlighed.
Må alle levende væsner leve i fred og harmoni.

Adresse

Moksha.nu
Ryesgade 29, 3.sal
8000 Århus C
CVR 30463994

Kontakt på

T: +45 2129 4570
E: moksha@moksha.nu

Medlem af

Copyright 2017 Moksha.nu