IMG 9935

Artikler


 

Birthe Moksha udtaler sig til rapport fra Århus Universitet

Næsten alle populære bøger om mindfulness er praksisorienterede guider til, hvordan man kan få et bedre liv med mindfulness, med titler relateret til alt fra selvudvikling og spiritualitet til kogekunst og sex. Langt de fleste af de videnskabelige artikler og bøger om mindfulness er skrevet ud fra et sundhedsvidenskabeligt perspektiv. Virker mindfulness, og i så fald, hvordan?

Birthe Moksha er oprindeligt uddannet sygeplejerske og har siden læst pædagogik og psykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) og taget psykoterapeut-uddannelsen ved Specular. Hun har taget en del af MBKT (mindfulness-baseret kognitiv terapi) og er uddannet mindfulness- lærer (MBSR) ved Jon Kabat-Zinn, Center for Mindfulness, University of Massachusetts. Hun er selvstændig og driver Mindfulness Århus - Mindfulness og Psykoterapi, hvor hun udbyder mindfulness MBSR 8-ugers forløb og psykoterapi til private, mindfulness til virksomheder, og efteruddannelse i mindfulness til behandlere. 

For hende personligt er mindfulness: 

“et slags frirum, men ikke et tomrum. Mere et frirum fra den vante måde at reagere og være i verden på. Et mellemrum, hvor jeg ikke skal reagere på en lyd eller tanker eller en følelse, men egentlig bliver ført ind i en bevidsthed, hvor man kan være med det, der kommer og går. Et frirum fra en automatik, og i det frirum, er der en større kontakt med mig selv – og også med andre mennesker. [...] Jeg er måske mere bevidst om det [måden at reagere på], og det kommer fra et mere autentisk sted. Jeg er i kontakt med mig selv, med de værdier jeg har.” 

Birthe Moksha understreger, at det er, hvad mindfulness er og gør for hende personligt. Det er ikke den “officielle” definition – og selvom det betydningsmæssige indhold er meget lig det samme, så er ordlyden en lidt anden. Hun er introduceret til mindfulness gennem Jon Kabat-Zinn, som også repræsenterer den form for mindfulness, hun udbyder, MBSR.

 

Høring: National klinisk retningslinje for ikke-medicinsk behandling af depression

Sundhedsstyrelsen vil med retningslinjen sikre relevante tilbud om blandt andet psykoterapeutisk samtalebehandling og mindfulness-træning som tillæg til medicinsk behandling af depression.

”Det er vigtigt at have opmærksomhed på, at behandling af depression kan være andet og mere end behandling med medicin, og det er håbet at retningslinjen vil understøtte en sådan opmærksomhed” siger overlæge Ane Bonnerup Vind, formand for arbejdsgruppen.

Hvert år oplever 61.000 voksne for første gang en depression. Mere end halvdelen af dem, vil blive ramt af depression igen, og 10-30 % risikerer at udvikle en kronisk tilstand med vedvarende eller flere tilbagevendende depressioner.

Risikoen for at få en depression i løbet af livet er omkring 17-18 %, – og hvis man ser hen over et år vil mellem 280.000-392.000 danskere lide af en depression."


Mindfulness og livet

af Birthe Moksha, Psykoterapeut

At være nærværende og fuldt til stede

Når vi bliver stille med os selv, mærker vi tydeligt alle de stemninger, tanker, fornemmelser og følelser, vi til daglig ikke kan mærke eller lægger mærke til, måske fordi vi er så optaget af alt det, vi skal nå, alt det vi gerne vil gøre og gerne vil opleve.

Mange gange handler vi i livet, som om det var en automatisk reaktion, vi når ofte ikke at reflektere over vores handlinger eller tanker, før vi er videre. Og det er ikke kun den enkelte, der har det sådan, det gælder hele vores kultur, vi er meget handlingsorienterede, selv når vi har ferie, skal vi gerne nå så meget som muligt. Evnen til at trække sig lidt tilbage og bare være er ikke gået tabt; vi skal bare genfinde den og finde redskaber, som kan understøtte denne proces.


Det professionelle møde, interview med Birthe Moksha

De inderste ressourcer

Hvordan kan en vellykket samtale beskrives?

"Et godt møde for både borgeren og rådgiveren er, når rådgiveren er i stand til at hjælpe borgeren til at hjælpe sig selv. Hvis rådgiveren kan være til stede i mødet og kan rumme borgeren, kan det trygge rum skabes, som får de inderste tanker, følelser og bekymringer frem. Alle mennesker har en kernefølelse af at være noget værd og kunne noget. Når borgeren bliver mødt med tillid, vil forudsætningerne for at finde ind til kernen og motivationen være til stede."

Hvad betyder et godt møde for en psykisk sårbar borger?

"Mange psykisk sårbare borgere kan have svært ved at være i en relation og at blive mødt og respekteret, og det gælder også relationen til jobkonsulenten. Der kan være mistillid, stor vrede og mistede fremtidsdrømme. Gennem individuelle forløb har jeg altid meget fokus på ressourcedelen, som beskriver egenskaber, som personen egentlig ikke forbinder med job og erhvervskompetencer. Egenskaber og oplevelser, som gennem aktiv refleksion kan omdannes til kvaliteter, der kan bruges på arbejdsmarkedet. En længere sygeperiode betyder ofte, at personen tvivler på sine kvaliteter og kompetencer, og derfor er det vigtigt med et godt møde, som kan sætte et positivt fokus på vejen henimod arbejdsmarkedet."


Artikel om Jon Kabat-Zinn

"Perhaps," says Sylvia Boorstein, "these days of less sunlight are opportunities for more contemplative time, more looking deeply to see what can only be seen in the dark." These are especially hard...


Mindfulness får mere indflydelse

af Karen Wistoft

L ynhurtig kommunikation, kulturel sammensmeltning og religiøs intolerance præger den tid, vi befinder os i, fremgår det af de seneste års forskning på forskellige fagområder. Hvis ikke vi hægter os på udviklingen, risikerer vi at blive tabere, der i værste fald ender i eksistentiel magtesløshed. Personlig ulykke i form af depression kommer øjensynligt til at dominere Verdenssundhedsorganisationens (WHO) liste over fremskrevne problemer fra omkring 2020.

Men betragtes disse pessimistiske udviklingslinjer under et, er der også andre og nye tendenser, der giver mening. I forsøget på at finde nye og virksomme metoder til både at lindre og forebygge personlige eller eksistentielle problemer er der positive holdninger over for fremgangsmåder, som groft sagt ikke så meget prøver at ændre kendsgerningerne, men snarere reaktionerne på dem. Ifølge mindfulness-guruen Jon Kabat-Zinn har personlig lykke i tilværelsen ikke helt så meget at gøre med de samfundsmæssige omstændigheder, som de fleste tror.


En historie om mindfulness

af Vibeke Adler

Mindfulness er blandt psykologer kraftigt på vej ind i varmen. Metodens evidens er dog ingen nyhed, fremgår det af et interview med mindfulnessikonet Jon Kabat-Zinn.

Der tales meget om det i tiden, mindfulness. Der er stor søgning til kurser og introduktion til mindfulness-træning. Det synes på vej til trendy, nærmest ”hot”, både inden for det psykologiske fagområde og i erhvervslivet. Sådan har det ikke altid været i psykologkredse i Danmark.

Kun få år tilbage var det at røre ved meditation, at træne og undersøge bevidstheden meditativt indefra noget, en intellektuel, professionel psykolog helst holdt lidt for sig selv. Meditativ praksis var omgærdet af afstandtagen, mistænkeliggørelse og berøringsangst fra især den del af det akademiske forsk nings univers, hvis fokus og forskningsmetode alene har taget sit udgangspunkt i positivistisk videnskabelighed og undersøgelsesmetode


En smidig hjerne i en omskiftelig verden

af Marianne Bentzen

Levende valg

Mange betragtere af både forretningsliv og samfundsliv i dag mener at vi er i en overgangsfase, hvor vi ikke længere kan regne med at styre efter de lineære principper der dominerede ledelsesteorier i sidste århundrede. I stedet er vi nødt til at udvikle evnen til at navigere i kaotiske, organiske processer. Det kræver populært sagt en smidig hjerne ! en evne til konstant og opmærksomt at justere sit liv og sine handlinger under konstant skiftende forhold og ud fra sine stabiliserende grundværdier. Faktisk er det heller ikke bevidste valgprocesser der hjælper os til at træffe tilfredsstillende valg, men derimod vores fornemmelser eller intuition. Ny hollandsk forskning (1) har vist, at folk ved mindre beslutninger, så som valg af et nyt køleskab, bliver mest tilfredse hvis de har samlet oplysninger og valgt med fornuften.


Mindfulness Meditation kan påvirke din smerteoplevelse

af Gigtforeningen

Mindfulness Meditation er en nyere behandlingsmetode, som i stigende grad bliver benyttet i den tværfaglige behandlingsindsats til mennesker med kroniske smerter. Metoden blev oprindeligt udviklet til patientgrupper, som det etablerede sundhedssystem ikke havde flere behandlingstilbud til – f.eks. mennesker med stress, depressioner, kroniske sygdomme og kroniske smerter.


Artikel i Politiken

Sindsro: »Jeg har lært at forstå min hjerne«

35-årige Henriette Hartmann har via mindfulness og terapi lært at acceptere sin tilstand, efter at en ulykke i Indien for 11 år siden ændrede hendes liv.