Hvad er mindfulness?

At sidde og se ud over havet – stilhed og nærvær. Naturen er for mig den største kilde til det stille nærvær. Mindfulness er nærvær, at være i kernen. Uden om er der en masse følelser og emotioner og tanker, men inderst i sindet er der en kerne som altid er i ro. For at få adgang til kernen er det godt at have en god kontakt til kroppen. Det kan gøres gennem kropsøvelser som yoga og massage.

Når man er i kernen er man i kontakt med sine indre ressourcer som håb, lykke, kærlighed - kernekompetancer. Vejen til større nærvær og kontakt til dig selv er gennem meditation og bevidst nærvær. Nærvær og glæde er forebyggende overfor stress og depression. Depression kan opstå efter en længere periode, hvor man ikke er i ordentlig kontakt med sig selv og de dybere behov. Nærvær opstår når vi er stille i nuet, oplever nuet uden en bekymring om fremtiden eller for tiden.

For at komme derhen eller for at lette adgangen til det bevidste nærvær, er det nødvendigt med træning og for nogle terapeutisk arbejde. Hvis man har været ude for stress gennem længere tid, og manglende søvn eller tidligere traumatiske oplevelser, kan kroppen reagere lidt med en sitren eller en følelse af at være” lidt ude af sig selv ” en form for dissociering en fraspaltning af kroppen og sindet . Man kan mærke højstresssymptomer som nedsat koncentration, panikangst og vejrtrækningsbesvær og kropslig uro.

Massage og meditation kan lære dig at komme tilbage til dig selv igen. På længere sigt vil du opbygge en viden om dine reaktioner så du hurtigere kan justere og stoppe op uden at blive fanget i automatiske reaktioner og tankemønstre.

"Jeg har oplevet mindfulnessforløbet og undervisningen som utrolig inspirerende og det har hver gang været en dejlig oplevelse med ny indsigt og viden. Stemningen har været tryg og tillidsskabende, så det at dele sine oplevelser har været nemt og uden bekymring om, hvordan det vil blive modtaget, da der har været plads og rum til at være sin egen, med stor forståelse og anerkendelse for, at man giver udtryk for de tanker man har.

Efter forløbet har jeg oplevet at mindfulness er blevet en integreret del af min hverdag med større ro og velbefindende, og at jeg har fået så meget viden gennem de oplæg og øvelser der har været, at jeg kan viderebringe teori og metoder med oprigtig autenticitet samt at min evne til at lytte med nærvær er blevet skærpet."

Tidligere kursist

Mange års erfaring

Jeg har lavet massage siden 1983 og har altid kombineret massagen med meditation og kropsbevidsthed. Første gang jeg mediterede var i 1981 hos Rill Temte i Kronprinsessegade i København,vi var en lille gruppe der mødtes en gang om ugen og trænede meditation.

Efterfølgende har jeg været tilknyttet Nordlyscenteret i Silkeborg og deltaget i træningsgruppe hos Meditationslærer Asta Fink i Sorring senere på Specular, hvor jeg har arbejdet med ikke religiøse vestlige meditationer alle steder inspireret af Bob Moore Ringkøbing, esoterisk meditation blandet vestlig og østlig filosofi.

For mig er meditation og åndedrætsøvelser et naturligt værktøj til indre fordybelse, der giver øget kendskab til sig selv og skjulte reaktionsmønstre. Jeg har afholdt mange kurser med meditation, selvudvikling og massage. Hvis du vil lære at meditere er det altid bedst at have en lærer, du kan henvende dig til undervejs.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Få de seneste nyheder om mindfulness, kurser og events direkte i din indbakke.

Adresse

Moksha.nu
Ryesgade 29, 3.sal
8000 Århus C
CVR 30463994

Kontakt på

T: +45 2129 4570
E: moksha@moksha.nu

Medlem af

Copyright 2017 Moksha.nu