Retræte – at leve med flow med alt det der kommer og går

Tanker og overvejelser dagen før retræten uge 42 på Drejø 2017
Mindfulness er jo meget mere end at meditere, det bygger også på en livsfilosofi, om det gavnlige i livet.
I mindfulness meditation er vi så optaget af åndedrættet, fordi vi er optaget af det forunderlige, selve ”livet” vores sjælelige liv, livet inde i os og omkring os og med hinanden.
Mindfulness kan åbne op for en større dimension i livet.Hvor vi begynder at stille dybe spørgsmål til den måde vi lever på, ganske enkelt fordi vi begynder at komme i kontakt med os selv og selve livet.

Meditation er at opleve livet fuldstændig som det er, at møde os selv i den dybde og den indre kontakt der er mulig, for at vi kan det og ikke fare vild, er det hjælpsomt at have lidt anvisninger/ indsigter med på vejen. Mange tror desværre at kontakten til åndedrættet er en teknik og endnu en ny ting vi skal være gode til, endnu noget vi kan træne og ad den vej forbedre os selv. Mindfulness er ikke en teknik, det er dybere måde at være i livet på en dybere måde at relatere sig til livet.

Når vi kender sindet og har indsigt i sindet og den måde sindet fungere på, kan vi begynde at vi holde op med at holde fast, at ville have tingene på en bestemt måde, og derigennem åbner sig en ny vej. Nye mønstre dukker op, gamle tankestrukturer kan gennemskues, naturlig kærlighed og medfølelse med dig selv og med andre levende væsner, selvkærlighed og næstekærlighed kommer helt af sig selv, på en naturlig uanstrengt måde.

Meditation kan opleves som at synke helt ind i dig selv, lige der hvor du allerede er lige nu, et kærligt vidne, en vågen bevidsthed lige her. På meditationspuden, i en følelse/ emotion lige nu, uanset kvalitet og indhold, i tankene der helt naturligt opstår om fortiden og om fremtiden, alt lander og sanses i nuet, da det er det eneste sted vi kan være og sanse og opfatte.
At være i nuet er at se/ være opmærksom på hvad der lander i nuet/ sanses via dine sansninger elller rettere opstår i nuet, og herefter møde det med din kærlige opmærksomhed, at favne det med plads og accept.

Vi lander i os selv og mærker det liv som har været der hele tiden, åndedrættet i kroppen, den ægte helt naturlige autentiske tilstedeværelse, men som vi alle af og til fuldstændig ignorer, for noget som vi mener er meget vigtigere nemlig ” at blive bedre ” at bliver mere elskværdigt menneske”. Og det tror vi at vi kan opnå ved at gøre, det rigtige, anstrenge os og være ihærdige, slidsomme, ase og mase indtil vi når målet. Vi kan tage fejl af målet undervejs og tro at det er fingeren der peger mod månen, og på den måde fortsætte med at være utilfredse med os selv uanset indsatsen, da vi ikke har opdaget at fokus er et helt andet sted. Men vi er forblændet af at opnår noget og når der så er ro i systemet, tror vi at vi er ved målet, men det er bare en lille rasteplads som kan føles hyggelig og fredelig, men som ikke er målet. Der fremkommer en umiddelbart hvile i systemet, og det er fristende at blive der og tro at vi har opnået målet, nemlig at blive mere rolige indeni. Det er et vigtigt aspekt i meditationspraksis at vi oplever at der er ro, og evnen til at koncentres sig bliver mere og mere stabil. Men det er fortsat en udvikling af indre evner, som klarhed og indsigt, som er virkelig brugbare for at vi kan begynde at forstå og virkelig se livet som det er, uden slør og identifikation. Og lære hvad det er livet gerne vil lære os gennem vores oplevelser, det kan kaldes evnen til at se klart og bringe indsigt i sindet, gennem bla. at forstå sindets natur Som vores lyst til at komme af med de ubehagelige sansninger og gøre alt for at have vedvarende behagelige sanselige oplevelser, på sigt udvikler det en form for psykologiske rigiditet et fængsel og der bliver mindre og mindre plads til at udvikle indsigt i livet.

Hvis det fortsætter på denne måde bliver også vores mindfulness meditations praksis, til endnu et projekt / doing /gøre mål vi skal have vinget af, for at vi er rigtige og gode nok.
Det er og har aldrig været være intensionen med meditation, men måske fordi meditation/ Mindfulness nu er blevet offer for den almindelige markedsføring og konkurrence, . Desværre kan vi også ind i mellem lande i vildføring, så er det nødvendigt at stoppe op, og virkelige mærke hvad er min intension med min praksis, min meditationspraksis, hvorfor sætter jeg mig dagligt 20- 30-40 min. Hvorfor retter jeg min fulde opmærksomhed mod mig selv når jeg er såret, vred og forurettet, i dyb sorg eller ikke længere kan se klart i mit liv fordi det gør for ondt. Hvorfor reagere jeg ikke bare tilbage umiddelbart,spontan reaktion, hvad betyder det at jeg holder en lille bevidst pause, stopper op, trækker vejret og mærker og sanser kropslige fornemmelser lige nu og her. Åbner op for at dette føles og sanses ubehageligt, men jeg behøver ikke at få det til at gå væk. Jeg kan begynde at være sammen med livet, og mit nervesystem er istand til at rumme den fornemmelse, inden der kommer en fuldautomatisk reaktion. Nogle gange er det godt at være sammen med andre der kan hjælpe med at rumme det svære , at dele det med andre. I denne pause sker der en masse på alle planer, bla kommer min meditationspraksis mig til undsætning, da jeg netop har lært at jeg indeholder mere end smerten og ubehaget, og at alting, alle sansninger og oplevelser og stemninger forandrer sig når jeg er i kontakt med det, smerterne forandre sig, lidelsen forandre sig, der er ingen grund til at holde fast i en stemning, da den også vil forandre sig. Der er også sindet der sanser det lige nu og ved at få den bevidsthed tilstede, oplever jeg at der bliver mere plads til at det ubehagelige også må være der. Uden jeg behøver at tage det til mig som min identitet, min smerte mit mindreværd, min jalousi, min sorg og bekymring, mm da det også er en del af livet og andre også oplever de tilsvarende følelser. Der er ikke noget der er forkert med mig eller med de andre. Det er ikke den ubehagelige følelse vi vil have væk , men gennem praksis får vi en større opmærksomhed på hvordan vi automatisk identificere os med den ubehagelige. Vi gør det også med det behagelige, her oplever vi en sikkerhed, et indre helle for en stund, ahh endelig er der ro på, men den tilstand vil desværre også forandre sig, vi vil opleve at vi også vil miste det dejlige, så der er heller ingen grund til at holde så fast i det heller, eller identificere os med det.

Der er faktisk ikke noget forkert ved at opleve noget ubehageligt, når vi slår os, eller har smerter i ryggen eller er blvet såret af en anden,eller mister en person vi elsker og holder af, så gør det ondt fordi vi er mennesker. Når vi ved at det er en del af at være menneske, giver det en stor indsigt og visdom i at vide at forandringen netop et vores udviklings potentiale. Vi vil med tiden opleve livet mere og mere upersonligt og møde det vil oplever med en større lethed og venlighed og større dybde da vi ikke er forblændet af kortvarrige fix , der lindrer livet for en stund. Den nye bog, en nye bil, det nye sommerhus, den ny kæreste, det nye tøj, den dejlige ro, det er alt sammen smukt og dejligt, men det er det også uden at vi identificere os med det, uden at være så optaget af mig og mit og min det meste af tiden. — Vi går i stilhed i 4 dage på Drejø

Adresse

Moksha.nu
Ryesgade 29, 3.sal
8000 Århus C
CVR 30463994

Kontakt på

T: +45 2129 4570
E: moksha@moksha.nu

Medlem af

Copyright 2017 Moksha.nu